søndag den 20. januar 2008

Skulptur ved Bygning 13 (Helsingør Værft)


Gad vist hvor mange der lægger mærke til skulpturen der står udfor Bygning 13 omgivet af mudder? - Og dog, der er jo mange der går forbi på vej til Kronborg, og der er nok også mange der ligesom mig har set de "springene" fisk, men indtil i går vidste jeg ikke at der også er mænd med. Skulpturen hedder Kødet. Kunstneren er Ole Broager og den var oprindelig opstillet i København i anledning af Kulturby 96. Helsingør by fik den som en gave fra Helsingør Handelsstandsforening i anledning af foreningens 250-års jubilæum i 1994. Dengang oprettede medlemmerne en jubilæumsfond, og man kunne så anskaffe skulpturen i 1999. "Kødet" er af beton - fire flade mandsfigurer udformet som sømænd med kasketter, dannner en firkantet siddeplads, hvorpå er anbragt fisk af metal, der »suger« sig fast til bænken. Fiskenes hoveder er boltet fast til bænkens sæde (mandsfigurerne). Skulpturen er anbragt på lave kraftige firekantede præfabrikerede betonstøtter. I Helsingør Dagblad lørdag den 2. oktober 1999, beskriver signaturen jmn skulpturen sådan: "Der ligger fire sømænd og flyder. De er i kunstnerisk nærkontakt med 5 flyvende betonfisk. Og så er det hele til at sidde på."

mandag den 7. januar 2008

RSS-feed

I dag har jeg oprettet mit første RSS-feed. Jeg er spændt på hvordan det fungerer. Jeg bilder mig ind at jeg abonnerer på søgningen "Helsingør" i Bibliotek.dk. Min ide er, at jeg automatisk vil få besked, når der er en ny post i Bibliotek.dk hvori ordet Helsingør indgår. Smart - hvis det virker - så behøver lokalbibliografiredaktøren (mig) ikke selv søge. Stadigværk - hvis det virker - så kan man rafinere sin søgning og selvfølgelig udvide systemet med andre ord. Time will show.